Formål
Jazz på Djurzz er en festival, der samler dem, der spiller amatørjazz-musik og gerne vil spille for andre, dem der bare vil komme og lytte og dem, der gerne vil i gang med at spille igen.
Festivalen afholdes lørdag den 5. oktober 2024 på Maltfabrikken i Ebeltoft. Der spilles på to scener med henholdsvis et bigbandspor med 6 koncerter og et spor for mindre jazz-orkestre med 7 koncerter. Inden festivalen afholdes en lille forfestival for børn: Jazz på Djurzz for Kidzz kl. 13-14 i Støbesalen.
Vi bliver omkring 130 musikere og håber på et stort antal jazz-fans. I 2022 og 2023 deltog begge gange ca. 200 publikummer i løbet af dagen.
Jazz på Djurzz bidrager til at skabe et jazz-miljø på Djursland og omegn, hvor nye relationer mellem eksisterende bands og måske kommende musikere kan opstå. Vi opfordrer derfor til, at musikerne deltager i så meget af dagen som muligt, så der kan komme godt gang i snak og kontakter.
Sted
Festivalen holdes på: Maltfabrikken, Maltvej 4-12, 8400 Ebeltoft. Billetpris er kr. 95 for hele dagen (børn og unge under 18 år kommer gratis ind).
Vi spiller på to scener: Big Bands spiller på Kulturloft. De mindre orkestre spiller på BrewPub.
I Støbesalen er det under festivalen muligt at opholde sig for musikerne, hvis man har brug for ro til at tale sammen.
Program
Mødetid
Alle opfordres til at deltage hele dagen – men hvis ikke man kan det, så vil det være fint, hvis musikerne kommer og lytte til orkesteret før og efter, man selv skal spille.
Når man møder, skal man henvende sig ved billetsalget ved døren på Kulturloft og oplyse, at man er musiker. Så får man et stempel på hånden, der giver adgang til både BrewPub og Kulturloft, så man kan nyde musikken fra de andre bands. Desuden udleveres billetter til en øl og en sandwich.
Seneste mødetid er en time før man selv skal spille (der er adgang fra kl. 13.00). Opstilling på scenen kan ske et kvarter før egen spilletid (se programmet).
Parkering mv: https://maltfabrikken.dk/praktisk-info/
Gear på Scenerne
BrewPub:
- 2 højtalere, 1 mixer (ubemandet, men indstillet) samt 1 vokalmikrofon på stativ
- Opretstående klaver (ny stemt)
- Trommer
- Basforstærker
- Guitarforstærker
Kulturloft:
- 2 højtalere, 1 mixer (bemandet), 1 vokalmikrofon på stativ samt ekstra mikrofoner og monitor
- Flygel (ny stemt)
- Trommer
- Basforstærker
- Guitarforstærker
Medbring selv nodestativ og lys til noder.
Markedsføring af bands
Der er ikke betaling til musikerne. Arrangørerne skaber rammerne for festivalen, og musikerne og publikum skaber oplevelsen gennem musikken og publikums feedback.
Oplevelsen kan måske føre til nye spille-jobs – eller til tilgang af nye musikere i bandet. Derfor er det en god idé at have en brochure eller lignende om orkesteret med, som kan ligge fremme og uddeles til publikum.
Forplejning
BrewPub brygger selv øl og har besluttet at give rabat til musikerne på øl, der kan hentes i BrewPub og Kulturlofts bar samt hos Lundbergs (midter-etagen) ved aflevering af øl-billetten.
Ved aflevering af sandwich-billetten i Kulturlofts bar, udleveres en sandwich.
Markedsføring af Jazz på Djurzz
Jazz på Djurzz annonceres på følgende hjemmesider: Maltfabrikken, GoSyddjurs, OplevSyddjurs og på Bigbandet Unoderne.
I er meget velkomne til at linke til disse sider. Desuden er der oprettet en begivenhed på FaceBook, som I også meget gerne må dele. Her vil der komme omtale af alle de bands, der spiller.
Plakaten for Jazz på Djurzz er tilgængelig til download her.
Klik på plakaten til højre.
Kontakt for uddybning
Er der behov for uddybning af de praktiske oplysninger kan henvendelse ske til:
Michael Lund-Larsen
Festivalarrangør
Mail: mchllundlarsen@gmail.com
Mobil: 2044 2040